Se også..

Kunderne siger..


Forretningsbetingelser

Hundene kan KUN afleveres og afhentes efter aftale.

Du er velkommen til at komme og se hundepensionen INDEN vi skal passe din hund, ring venligst i forvejen og aftal tid.

Vi har foreløbig lavet første etape af pensionen i vores 400 kvm store stald. Det er planen, at vi indretter 4-5 sektioner med 4-5 hundeboxe i hver. Adskillelserne er muret op, da det sammen med de små separate sektioner mindsker hundenes stress og frustration. Hundene føler sig derfor trygge i hver sin box.

Pensionen er opvarmet med henholdsvis gulvvarme og radiator i den kolde tid.

Vi har hundekurv, tæpper og skåle til alle. Hver hund må dog gerne medbringe et tæppe eller et stykke legetøj. (Medbringes på ejers eget ansvar).

Da vi tænker meget på hundenes velbefindende, har de naturligvis megen kontakt med os både under lufteturene og på vores rundture i pensionen.

Der fodres 2 gange om dagen eller individuelt efter aftale. Medicin eller diætfoder medbringes og doseres efter aftale. Fast dyrlægekontrol.

Vi gør alt for at undgå lopper. Finder vi lopper, vil hunden blive vasket og behandlet. Dette sker for ejers regning.

Bliver hunden syg under opholdet, vil vi kontakte vor dyrlæge, og en eventuel behandling vil ske på ejers regning.

Hunden skal være lovpligtig ansvarsforsikret og passes på ejers regning og risiko.

Bemærk at hunden skal være vaccineret efter dyrlægens anvisninger.

Vi passer gerne tæver i løbetid, men giv os venligst besked, hvis du forventer at din tæven vil komme i løbetid under opholdet.

Omkring aflevering og besøg i pensionen
Af hensyn til hundenes sikkerhed, bedes vore kunder beholde hunden(e) i bilen, indtil I bliver kontaktet af personalet.

Åbningstider for indlevering og besøg
Hverdage kl. 8.00 - 9.00 og kl. 16.00 - 17.00
Lørdag og Søndag kl. 8.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 17.00

Vindelevvej 84, Vindelev 7300 Jelling - 24 67 65 69 - CVR: 30963245 - pc@domus-canis.dk - Sitemap - Webdesigner